SPINN OG VINN EN PREMIE

Ved å registrere deg godtar du å motta nyheter om UMAGE og våre siste utgivelser og arrangementer. Du kan melde deg av når som helst.

Hopp til innhold

UMAGE søger en dygtig og struktureret Regnskabsmedarbejder 4 dage ugentligt, der skal hjælpe os med at holde styr på økonomien. Du bliver en del af et lille team, der sidder med ansvaret for hele økonomifunktionen. Du vil referere til vores CFO og skal være i stand til at byde bredt ind på de forskellige opgaver indenfor økonomi og regnskab.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Kreditorbogholderi, herunder betaling af leverandører
  • Debitorbogholderi, herunder rykker- og inkassobehandling
  • Finansbogføring, anlægsaktiver og lønbogføring
  • Momsindberetning og -afstemning
  • Afstemninger i banken samt koncerninterne mellemregninger
  • Deltagelse i månedsafslutning
  • Indberetninger til skat
  • Rejseafregninger
  • Diverse administrative ad-hoc opgaver

Dine kvalifikationer
Vi søger en detaljeorienteret og selvstændig person, som går proaktivt, grundigt og systematisk til arbejdet. Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring med Navision, Continia og Acubiz, men det er ikke et krav.

Du har gerne 2+ års erfaring fra en regnskabsafdeling. Du kunne fx have en HD 1. del, være finansøkonom eller lignende. Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk, da engelsk er vores koncernsprog.

Vi har gennem de seneste år automatiseret rigtigt mange processer, og det er en fordel, hvis du ligesom os brænder for at optimere arbejdsgange og processer. Vi lægger stor vægt på, at du er positiv, samarbejdsorienteret og bidrager med godt humør samt at der er god kemi mellem dig og de øvrige medarbejdere i Finance.

Har du lyst til at være en del af UMAGE familien?
Vi glæder os til at du starter hos os. I UMAGE vil du få en helt unik mulighed for at gøre en forskel og blive en del af et dynamisk og kreativt team i et uformelt og internationalt miljø.

Søg jobbet ved at klikke på knappen nedenfor, og send herigennem dit cv og din ansøgning til vores HR manager Camilla Sustmann. Ansøgningerne vil blive gennemgået løbende. For mere information er du velkommen til at kontakte vores CFO på jla@umage.com eller 3139 3162.

Om os
Hos UMAGE kombinerer vi æstetik, enkelhed og funktionalitet og tilfører det gennemtænkt håndværk og miljøhensyn. Resultatet er udsøgte designs med en bæredygtig kant. Vores designs er fladt pakket i stilfulde æsker for at optimere global logistik og gøre vores design mere tilgængeligt og overkommeligt. I processen minimerer vi CO2-fodaftrykket på vores planet og maksimerer vores etiske engagement i miljøansvar.

Globalt er vi 45 personer ansat hos UMAGE. Vores hovedkontor er i København, og vores grundlæggere er danske, men vi har kontorer i USA, Kina, Vietnam og Tyskland.

Hos UMAGE tror vi på, at vores forskelligheder gør os stærkere og skaber en dynamisk og innovativ arbejdsplads. Derfor værdsætter og respekterer vi alle baggrunde, perspektiver og erfaringer og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset køn, etnicitet, religion, seksuel orientering, alder eller handicap. Sammen bestræber vi os på at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsat.