Designer

Tor Hadsund

Tor Hadsund er uddannet i møbeldesign fra VIA Design i 2015 og har desuden en baggrund som møbelsnedker. Tor Hadsunds designs tager afsæt i den skandinaviske designtradition, hvor funktion, form og æstetik går hånd i hånd. Tor Hadsund skaber moderne designs med fokus på funktionalitet, kvalitetsmaterialer og langtidsholdbarhed.

“Min passion for design blev grundlagt allerede, da jeg var ung og hjalp til på et kajakbyggeri i min hjemby. Jeg blev særligt draget af træet som råmateriale og den sans for detaljer, der er helt essentiel ved skabelsen af smukke og tidsløse designs.”